Refleksioner over selvudvikling – og den magiske effekt ved mål

Det er sjovt hvordan de fleste udvikler sig helt enormt når de er unge. Mange snakker om en stor udvikling i teenageårene, hvor man fra en umoden 13-årig der er dum at høre på, til en 18-årig som er … mindre dum at høre på.

Personligt synes jeg ikke det er de år der har været mest spændende – i hvert fald ikke i mit eget liv. I mit eget liv er det klart de sidste 5 år der har været de mest spændende nogensinde: Fra 18-23 år. Det er især spændende fordi jeg i 2008 stødte på selvudvikling, da jeg igennem “The game”, som kort sagt var et community der handlede om at score damer, begyndte at læse nogle bøger. Det var især “The Seven Habits of Highly Effective People” og “Awaken the giant within” af henholdsvis Stephen Covey og Anthony Robbins, som tændte en flamme i mig. Jeg kan ikke beskrive det bedre end at efter jeg læste dem, så ville jeg “mere” med mit liv.

Imens jeg skriver dette har jeg mine personlige mål fra da jeg var 18 år gammel åben. Åh-gud det er sjovt. Som 25-årig skulle jeg åbenbart have “f-closet 100 piger” (et fancy ord for at have sex), og have en “KÆMPE omgangskreds” (meget målbart!). Og her der værd at nævne, at jeg tror det er godt at revidere sine mål og planer fra tid til anden ;-)

Udgangspunktet:
Jeg har alligevel en pointe med dette indlæg. For at forklare den, vil jeg kort forklare hvor jeg kom fra, da jeg som 18-årig skrev mine mål ned:

The bad:

  • 105kg
  • Var lige kommet ud af et forhold, hvor min daværende kæreste havde slået op
  • Gik bevidst efter det grimmeste piger jeg kunne finde, fordi jeg så vidste jeg havde en chance
  • På trods af jeg som regel blev inviteret med til ting, var jeg altid med som medløberen
  • Aldrig haft et job
  • Meget få venner

The good:

  • Rigtig fine karakterer på HTX (lå til at score det højeste gennemsnit på årgangen)
  • Generelt rigtig glad og optimistisk
  • Havde det ekstremt godt i klassen
  • Sund og rask

 

Alt i alt, ingen katastrofe. En fin gennemsnitlig dreng, med de kampe som nu hører med.

Men, som mange der læser Anthony Robbins, så skulle der ske noget! Selv det bedste var ikke godt nok!

Der skulle sættes mål…
Jeg har ikke lyst til at copy/paste mine mål ind her: Det ville både blive pinligt og dumt. Og på trods af mit 12-tal i skriftlig dansk er jeg chokeret over antallet af stavefejl (det kan godt være jeg ikke staver fantastisk nu, men der er famne sket forbedringer!). Alligevel vil jeg dele den overordnede ordlyd fra ’08:

  • Motion 3 gange om ugen, “vaskebræt mave” (indenfor 2 år)
  • Kunne score hvem som helst, og generelt være lidt af en scorekarl (indenfor 5 år)
  • “Være cool og alpha” (indenfor 2 år)
  • Rejst verden rundt (indenfor 10 år)
  • Økonomisk uafhængig (20 mio netværk inden jeg var 30 år)

Udover dette var der også nogle sjove mål, jeg simpelthen ikke fatter i dag:

  • Lære guitar (jeg lærte jingle bells!)
  • Lære tysk (seriously?)
  • Tage et kursus i grafisk design (but why? ansæt folk!)
  • Lære at manipulere med NLP (hvad med at være en rar person i stedet?)
  • Bære den olympiske flamme (agreed, kan stadigvæk nåes, meeeen, det haster ikke ligefrem)

 

Så formlen var: Bliv lækker -> Scor masser af kvinder -> Rejs verden rundt -> Bliv rig.

Første reaktion fra omgangskredsen
Kort tid efter jeg satte disse mål, skete to ting: (1) Min far tilmeldte os til Eremitageløbet som var 13,3 km og (2) Jeg købte bogen “Rules of the game”.

På dette tidspunkt kunne jeg ikke løbe mere end 150 meter, men jeg havde et halvt år til at træne mig op. 6 Måneder senere, 15 kg lettere løb jeg selvfølgelig ruten uden pauser på lidt under en halvanden time. Bogen “Rules of the game” var daglige udfordringer som handlede om at score. Her var jeg nede i Hillerød centrum sammen med en kammerat og stoppe piger op, for at forsøge at score dem. Heldigvis var vi så ynkelige at pigerne var overbærende og ikke råbte af os (det var først senere når der var mere selvtillid bag forsøget).

Efter jeg startede på både motion og det med damerne, så begyndte min omgangskreds af reagere sjovt. Hvor jeg før var en de fleste inviterede med og havde det sjovt med, begyndte jeg at bide fra mig. Jeg ville ikke have folk skulle tale ned til mig, jeg drak mig ikke på samme måde fuld, jeg havde tabt mig og jeg forsøgte at score pigerne. Samtidig med at 3.G stoppede, havde jeg heller ingen interesse i at hænge ud med min gamle omgangskredskreds, så jeg måtte finde en ny.

Moralen af denne historie er: Hvis du vælger at lave store ændringer i dit liv, så vil din omgangskreds reagere, og formegentlig negativt. Hvis din omgangskreds ser dig som den overvægtige de ved hvordan opfører sig, så vil det true dem hvis du ændrer dig. What to do? Find en ny omgangskreds.

Hvad skete der med mine mål
Det sjove er at jeg ikke har kigget på ’08 målene særligt meget. Jeg har løbende skrevet nye mål, og har piggybacked en smule til de gamle. Den overordnede trend med at være sund, være dygtig social, rejse og at blive rig er gået igen, men det er så også det. Den sjove effekt er faktisk at mange af målene automatisk er blevet fuldført:

  • Jeg har scoret rigeligt at tøser, så det ikke er et fokus resten af mit liv
  • Jeg har været i det mest fantastiske forhold, som dog lige nu er en smule kompliceret.
  • Jeg har været nede på min idealvægt og holdt den i 1½ år, og er lige nu på vej derned igen efter 3 måneder i Filippinerne.
  • Jeg har løbet et halvmarathon
  • Jeg har boet et 3 måneder i Hong Kong, 3 måneder i Filippinerne og har set både New York, Los Angeles, San Francisco og Las Vegas
  • Jeg har egen lejlighed
  • Jeg bekymrer mig på ingen måde om penge
  • Jeg har fået nogle få men fantastiske venner

Alle mulige små mål som “at holde kursus foran minimum 10 mennesker”, “få et godt netværk” og “jeg vil have et website med 1000 besøgende om måneden” er fuldstændig ubevidst blevet gennemført.

Alligevel er det ikke alt som der er gennemført. Jeg kan endnu ikke leve af mine egne virksomheder, jeg har endnu ikke en muskuløs krop, jeg har ikke knaldet 100 piger og jeg ikke udgivet en sang. Så gik mine mål galt? Hvad skete der?

Hvad gik der galt?
Jeg elsker udtrykket: “Folk overvurderer hvad de kan nå på et år, men undervurderer hvad de kan nå på et årti“. Ting tager tid, og f.eks. at opbygge en muskuløs krop, kræver som minimum 3-4 timers arbejde om ugen. At opbygge en virksomhed der løber rundt med solidt overskud, er noget de færreste præsterer.

En vigtig ting man skal tage højde for når man laver mål, er at man virkelig brænder for målene. Ja, det kunne være sjovt at lære at spille guitar, udgive en sang, lære tysk, meditere på et kloster i Japan og alt muligt andet, men det er ikke nødvendigvis noget du har interesse i – for jeg har ikke den dybe interesse i det. Jeg synes det er spændende, men at bruge døgnet rundt på forretning i stedet, siger mig meget mere. Derudover tror jeg det er meget vigtigt at tænke over hvor svære nogle mål er. Jeg er ofte blevet lidt sur på mig selv fordi jeg endnu ikke kan leve af iværksætteri, men sandheden er at det er pisse svært! De fleste der er en “overnight succes” har kæmpet 10-20 år for at opnå det.

Jeg tror derfor ikke at der gik noget galt, jeg tror bare modenhed ramte.

Sæt mål og opnå den magiske effekt

Der sker noget magisk når du skriver mål ned. Jeg læste den sætning som 18-årig i en eller anden fin bog om selvudvikling. Jeg er selv begyndt at tro på det. Det er ingen magisk tryllestav, men det virker som om det underbevidst peger dig i en retning. Hvis du så sørger for at arbejde hårdt, lave ting du elsker og har en smule held med det hele, jamen så skal du nok nå dine mål.

Jeg sørger i hvert fald for altid at have nogle klart fokuserede mål! Men husk at revidere dem fra tid til anden :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>