Opture og nedture – de er begge naturlige i livet

Jeg læste engang bogen “Flight Plan” af Brian Tracy. Normalt er jeg ikke vildt glad for selvhjælpslitteratur, fordi der er for meget positiv psykologi, der alligevel ikke virker. Bogen her havde dog en enkelt pointe jeg har taget med videre, som jeg ønsker at dele i dag.

Livet er sjældent lineært. Det er sjældent at vi konstant har det godt (eller skidt), og det er sjældent at det fortsætter år i træk. Derimod er livet ofte ligesom bølgedale: Det går op og ned. Forfatteren Brian, argumenterer for at vi allesammen får en personlig krise hver 3. måned, hvor vores personlige succes, afhænger af hvordan vi håndterer denne krise.

Personligt har jeg lige været igennem en sådan mindre “krise”. Efter at jeg startede på IT-universitet i januar, har jeg haft det vanvittigt godt. Jeg elsket studierne, jeg har haft gang i spændende projekter og det meste har kørt godt.

For 3 uger siden vågnede jeg dog op med store smerter i hænderne. Jeg har længe haft nogle symptomer til museskade, men det har som regel været i perioder og ikke varet mere end et par dage. Jeg har som regel haft en handske på i et par dage, også var det problem løst.

Denne gang var det anderledes. Det var en dybere smerte, og den ville simpelthen ikke forsvinde. Da jeg fik smerterne skulle jeg heldigvis på en familietur, hvor jeg var nogle dage væk fra computeren, men lige lidt hjalp det: smerterne fortsatte. Jeg blev skræmt. Min x-kæreste fik en museskade tilbage i foråret 2012, og har nærmest været invalid med hænderne siden. Jeg ved at jeg har brugt endnu flere timer foran computeren end hende, og derfor blev jeg selvfølgelig skræmt.

Efter en lille uges tid, uden at hænderne var blevet bedre, var jeg ekstremt frustreret. Tanker om jeg overhoved kunne gøre min uddannelse færdig fløj igennem hovedet, fordi et speciale på 75+ sider virkede uoverskueligt med mine hænder. Tanker om jeg nogensinde skulle få skabt de virksomheder jeg drømmer om, fordi nærmest alt vi laver i dag kræver hænder.

Men jeg sagde stop. Den slags tanker hjælper ikke. Jeg indså at dette var en af disse 3-måneders kriser. Ja, ganske vist noget større end de normale, som plejer at være mentale. Min første tanke var at jeg altid kunne outsource skrivningen af mit speciale til Indien, hvor jeg kunne indtale det via lyd. Det har jeg før gjort med lange tekster, så hvorfor ikke specialet? Derudover vendte jeg det til en fordel. Det ville gøre mig mere fokuseret, fordi jeg ikke kunne bruge meget tid foran computeren. Samtidig ville jeg få langt mere tid til motion. Derefter begyndte jeg at finde løsninger. Jeg søgte efter museskade venlige keyboards, bøger og bestilte tid hos lægen.

I dag, 2 uger efter, har hånden det fantastisk. Strækøvelselserne i denne bog (Butler, Sharon J. – Undgå museskader og andre skader efter ensidigt gentaget arbejde), kombineret med en RollerMouse Pro 2, har været helt fantastisk. Selvfølgelig er det ikke væk fra altid. Men ved at passe på hænderne kan jeg allerede nu sagtens skrive time efter time, uden det gør ondt (så længe jeg husker strækøvelser).

Det handler om reaktionen. De fleste af os har bare en svær periode engang imellem. I stedet for at blive nedtrykt, så accepterer situationen, og se hvad du kan gøre ved den. Nogen gange er det sikkert noget fysisk som sætter gang i reaktionen, men du kan altid gøre noget positivt for at vende det.

Du får ikke noget ud af at være negativ og nedtrykt i en lang periode. Det hjælper ikke på at du kommer videre. Du kan altid gøre et eller andet, lige meget hvad det er.

Held og lykke!

I am on Twitter. If you found the post interesting, you should follow me. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *